Hvad er de største trends inden for robotsvejsning, vi vil se i 2022?

Hvad er de største trends inden for robotsvejsning, vi vil se i 2022?

This post is also available in: enEnglishfiSuomifrFrançaisdeDeutschitItalianonoNorsk bokmålplpolskiruРусскийsvSvenska

Fra kollaborative robotter og uovertruffen præcisionskontrol til en gryende industri 4.0 – vi tager dig gennem de toptrends, som vores eksperter forudser vil få masser af opmærksomhed på robotsvejsemarkedet i 2022.

Pandemiens påvirkning bliver ved med at ryste den globale økonomi, og robotsvejsningssektoren har ikke været immun. Men den holder sig stabil og tager faktisk fart. Torben Henriksen, salgschef hos Kemppi Danmark A/S, hjælper os med at analysere nogle af de mere interessante tendenser, der forventes at komme frem på robotsvejsningsmarkedet i 2022.

Cobots stormer frem

For brancher og virksomheder har en af de største erfaringer fra pandemien været automatisering og digitalisering af driften. Mens efterspørgslen efter automatiserede systemer er stigende, er der en klar mangel på kvalificerede operatører, som kan betjene disse maskiner. Det har til gengæld ført til fremkomsten af kollaborative robotter eller “cobots”. Cobots er designet til at arbejde tæt på mennesker og bliver i stigende grad brugt i industrier over hele verden.

“Hvor en industrirobot har et hegn eller barriere omkring sig, har disse cobots normalt ikke brug for det. De kan dele arbejdsområde med en person, hvilket i høj grad forbedrer svejseeffektiviteten, takket være robotpræcision, mens de bliver guidet af menneskelig intelligens og højere tænkning”, siger Henriksen.

Cobots, der er lette at programmere og hurtige at konfigurere, kan betjenes af operatører efter blot et par onlinelektioner. Muligheden for at modificere dem til at håndtere forskellige opgaver betyder også, at de kan omkonfigureres til forskellige processer, hvilket gør fleksibel automatisering til en realitet. Mens andelen af cobots i forhold til traditionelle robotter er lille, er det samlede antal industrirobotter i industrien steget støt. Data fra Statista viser, at cobots udgør 5 % af det samlede robotsalg i 2018. Dette forventes nu at nå 11 % i 2021 og 13 % i 2022.

Ekstraordinær svejsepræcision med adaptiv betjening

Brugen af robotsvejsning gør det muligt for virksomheder at svejse hundredevis af dele i timen. Robotpræcision overgår allerede menneskers, men hvad nu hvis vi kunne øge den endnu mere? Her kommer adaptiv betjening ind i billedet. Ved at bruge banebrydende teknologi, herunder maskinlæring, logges og analyseres svejsedata fra forskellige robotter for at se, hvordan disse processer kan forbedres.

“Faktorer som maskinernes spænding, den mødte modstand under svejseprocessen og endda temperatur overvåges konstant”, forklarer Henriksen.

“Dataene studeres derefter ved hjælp af maskinlæring, og der foretages ændringer for at gøre alle aspekter af processen bedre. Fra hastighed til præcision og stabiliserede processer – robotterne er programmeret til at tilpasse sig deres arbejde for at sikre, at alt fungerer i et optimalt tempo.”

Sådanne stigningsintervallerer kan virke til blot at spare svejserobotter for millisekunder, men det løber op. Og i en tid, hvor industrier fokuserer på at optimere effektiviteten og reducere spild, rækker en sådan nøjagtighed langt. Brugen af adaptiv betjening kommer også på et tidspunkt, hvor innovative nye materialer kommer med i overvejelserne om at bygge en ny løsningsgeneration. Disse betjeninger kan give industrien realtidsinformation om de materialer, der arbejdes med, og inkorporere ændringer efter behov.

Er med til at muliggøre Industri 4.0

Pandemien har understreget, at digitale teknologier kan spille en afgørende rolle i at skabe en mere modstandsdygtig værdikæde. The International Sheet Metal Review fra oktober 2021 siger, at “økonomier skal tage automatisering til sig og opbygge de færdigheder, der kræves for at profitere af den”. Med andre ord skal de byde den 4. industrielle revolution, der allerede er i gang, velkommen.

Robotsvejsningsmarkedet lader til at være perfekt positioneret til at muliggøre Industri 4.0. Der arbejdes allerede på løsninger som cobots og ‘plug and play’-automatiseringssystemer i industrien. De giver forskellige virksomheder mulighed for at springe kompliceret industriel R&D over, undgå dyre investeringer og blot fokusere på at forbedre effektiviteten og rentabiliteten.

Automatisering er kommet for at blive. Det er blot et spørgsmål om, hvor hurtigt virksomheder kan foretage det skift.

“Automatisering er kommet for at blive. Det er blot et spørgsmål om, hvor hurtigt virksomheder kan foretage det skift.”, forklarer Henriksen. “Robotteknologi kan hjælpe med at gøre processen lettere. Forestil dig de fordele, en virksomhed vil få, ved uden videre at kunne tilslutte en robotsvejser til systemet, give den et par enkle instrukser og så se den gå i gang. Nedetiden holdes på et minimum, og resultaterne kan ses i realtid.”

Bygger bro over kvalifikationskløften ved hjælp af teknologi

Muligheden for at have robotter, der både er fleksible og tilpasningsdygtige, er kritisk, især når man tænker på det faktum, at en af de største udfordringer for svejseindustrien er manglen på kvalificerede svejseoperatører.

“Her i Danmark ser vi, at rekrutteringen af både manuelle svejsere og svejserobotoperatører er meget vanskelig”, siger Henriksen. “Jeg tror, at nøglen er at omskole arbejdere til robotsvejsning. Det giver svejserne mulighed for at arbejde under bedre forhold.”

Efterhånden som flere virksomheder investerer i svejserobotter, opfordrer de også mere af deres arbejdsstyrke til at opkvalificere sig for at kunne arbejde på og sammen med disse robotter.

“De tekniske skoler er begyndt at inddrage svejserobotter i deres undervisning, og virksomheder anskaffer sig flere og flere industrirobotter. Jeg tror på, at industrien vil blive mere attraktiv for den nye arbejdsstyrke i fremtiden, og det vil blive lettere at ansætte svejserobotoperatører”, understreger Henriksen.

Torben Henriksen, salgschef hos Kemppi Danmark A/S med A7 MIG Welder

På vej ind i 2022

Ifølge World Robotics 2021 Industrial Robots rapport af International Federation of Robotics (IFR), voksede salget af nye robotter en smule med 0,5 % på trods af den globale pandemi, med 384.000 enheder solgt globalt i 2020. I Europa har der været tegn på et stærkt opsving især i Tyskland, og efterspørgslen efter robotter i Storbritannien forventes at vokse med tocifrede procentsatser i 2021 og 2022.

“Hvis vi ser ti år tilbage, er salget af industrirobotter i Danmark steget med 5 % årligt”, siger Henriksen.

“I 2020 var der et fald på 11 % i salget af industrirobotter, i hvert fald delvist på grund af pandemien. I år er prognosen omtrent den samme som i 2019. På vej ind i 2022, med alt det, vi ser lige nu, er jeg optimistisk i troen på, at disse tal kun vil vokse.”

Læs mere om robotsvejsning

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *